Penny Police

Forførende optræden på årets Iceland Airwaves festival
Penny Police er kunstneraliaset for den københavner-baserede sanger og sangskriver, Marie Fjeldsted. Da Marie købte sin elektriske autoharpe i efteråret 2009 begyndte Penny Police at tage form. I foråret 2010 begyndte indspilningerne til hendes første ep i samarbejde med Kasper Rasmussen (Claus Hempler) og Henrik Marstal (Annika Aakjær). Samme år blev hun inviteret til at spille på den internationalt anerkendte festival Iceland Airwaves, hvor hun fik disse ord med på vejen for sin koncert:”Truly one of the most beautiful female vocalists at the Iceland Airwaves music festival. Marie Fjeldsted's vocals will send chills up your spine. Frank lyrics about adult needs, desires and pain top off this performance with world class musicians backing her”.
New York Grapewine
Rost debut-ep
4. april 2011 udgav hun selv ep'en Thieves Like Us, som modtog flotte anmeldelser i den danske presse:" ... Penny Police fortjener som Agnes Obel et stort og lydhørt publikum...”
Ole Rosenstand Svidt, Gaffa
Hendes sangskrivning, stemme og blandingen af pop og folkemusik ”som var det hendes egen opfindelse”, vakte også hos Berlingske begejstring. Berlingske slutter sådan her: “14 minutter og 21 sekunder er, hvad Penny Police behøver for at overbevise og skabe forventninger. Minialbummet gør præcis, hvad det skal. Det giver lyst til mere med sin intime sound og organiske instrumenteringer."
Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske
Thieves Like Us (april, 2011):
Så snart ep'en var ude gik Marie i gang med nye indspilninger til hendes debutalbum, som er på gaderne i foråret 2012.
VEGA mener
"Dejlige Penny har jeg fulgt i godt et halvt år, mest fordi jeg ikke kan lade være... Fine, iørefaldende popsange, man kun kan holde af. Marie har spillet flere gange i forskellige konstellationer på VEGA, og hun er en oplagt del af VEGA’s udvalgte, da der kommer til at ske gode ting for bandet i 2012."Lene Kristoffersen, booker i VEGA














