Death Valley Sleepers

Psykedelisk støjpop
Death Valley Sleepers er eskapisme og undertrykt begær kanaliseret i melodisk pop og psykedeliske eksperimenter. Inspirationen kommer fra den amerikanske modkultur, psych’ens udskejelser, såvel som støjrockens fandenivoldskhed: En fest i døgndrift, der opløser realiteter og truer med evig opløsning og forfald.Bandets sangskriver Tobias Winberg udtaler: ”Jeg elsker 60’ernes Beat-bevægelse. Derfor bestræber jeg mig på, som dengang, at skrive meget simple og fængende melodier samt vers og omkvæd. Der kan være noget meget friskt og dejlig naivt over et nummer på 2-3 minutter. Den sound og de lydkulisser, de skabte dengang, er en stor inspirationskilde for mig.”
Jesus and the Mary Chain og The Stone Roses som inspiration
Bandets inspirationskilder rækker dog videre end dette. De trækker også på old school break beats samt 90'er-bølgen med bands som fx Primal Scream, Jesus And Mary Chain og The Stone Roses. Mange af numrene er tænkt helt enkelt med tre akkorder og en simpel guitarfigur i verset.Bandet opstod som Tobias Winbergs soloprojekt, og efter et par års rumsteren i undergrunden i både ind- og udland og med en mainstream-udstikker i form af nummeret ”Left Me High” , der var lydsporet til en Chevrolet tv-reklame, er Death Valley Sleepers omsider klar til at tage skridtet videre med deres debutalbum i foråret 2012.
Death Valley Sleepers er:
Tobias Winberg: Vokal & guitarAdam Winberg: Trommer
Jesper Van: Bas
Christian Ki Dall: Guitar
Mads Jensen: Orgel
Kristina Romby: Vokal & percussion
VEGA mener
”Det kan godt mærkes, at 2012 bliver et popår, men Death Valley Sleepers har alligevel fundet vej med guitarer og et drømmende støj univers. Jeg er ret vild med deres noget psykedeliske lyd med lækkert melodisk præg. Det er numre, der gerne må vare ved længe, så jeg glæder mig til albummet lander.”Links til mere information og musik
- Myspace- BandBase
Video
- "Your Face In the Skyes" musikvideo (via YouTube)- "Left Me High" (via YouTube)














